Steder

Steder

Steder på Færøerne – bygder og øer  

Én ting er er sikkert når du er på Færøerne: du er altid tæt på havet. Færøerne er en lille ø-gruppe fyldt med fjelde og fjorde. Af de 18 øer er de største forbundet med tunneller, broer og færger. Landskabet på Færøerne er grønt og råt, og bliver højere og stejlere jo længere du kommer nordpå.

Færøerne er fyldt med charmerende steder og smukke øer, og du kommer til at bevæge dig rundt mellem øerne for at komme til de steder, som du har mest lyst til at besøge.      


De færøske øer.

Der er 18 færøske øer. Af dem er Eysturoy og Streymoy de største. De ligger tæt sammen, og er forbundet med en bro, som de lokale kalder broen over Atlanterhavet. Hovedstaden Tórshavn ligger på Streymoy og den næststørste by Klaksvik ligger på Borðoy på nordøerne, der er forbundet med Eysturoy via en tunnel. Lufthavnen ligger på øen Vágar helt mod vest, og du kan køre fra lufthavnen til Torshavn på ca. 45 minutter.     


Steder du skal besøge på Færøerne

Alle stederne og øerne på Færøerne har sin egen charme og sin egen magi. Alligevel vil vi gerne give dig nogle anbefalinger til, hvilke steder du skal besøge på din rejse til Færøerne.

KlaksvikEr Færøernes næststørste by med 5.000 indbyggere og ligger på en af Borðoy. Her finder du Christianskirken, museet Norooya Fornminnisavn, og du kan gå den smukke vandretur til den forladte bygd Skálatoftir, hvor der er en smuk udsigt.

TorshavnDen mindste hovedstad i verden er rig på oplevelser. Torshavn giver jer masser af muligheder for at gå på museum, shoppe og tage på restaurant og bar. Torshavn er rig på charme, byliv og kulturelle oplevelser.   


Kort over Færøerne – Få et overblik      

Der er aldrig særlig langt på Færøerne, og det er nemt at komme rundt til de forskellige steder. Dog kan 18 øer godt være svære at memorere, så her er et kort over Færøerne.