Valuta

Valuta

Valuta på Færøerne – Skal jeg veksle?  

Som dansker behøver du ikke at veksle når du skal til Færøerne. På Færøerne hedder valutaen Kroná og den færøske krone er det samme som den danske krone. Den eneste forskel er, at de på Færøerne har deres egne sedler. Mønterne er de samme som de danske, og du kan frit bruge dine danske sedler alle steder på Færøerne.   


At veksle til Færøske kroner

Der er ikke så mange der ved, at de har den samme møntfod på Færøerne. Derfor er det en god idé, hvis du har flere sedler tilbage, at du veksler dem tilbage til danske sedler, inden du rejser hjem. Du kan veksle gratis mellem færøske og danske pengesedler.     

På de særlige færøske pengesedler står der "Føryar". De er udsmykket med billeder malet af den Færøske kunstner Zacharias Heinesen. Motiverne er færøske dyr og landskaber.


Priser på Færøerne

Priserne på Færøerne svarer meget til dem i Danmark, men er i visse tilfælde lidt dyrere. Det skyldes at Færøerne er forholdsvist isoleret og at priserne ligger derefter. Varer som cigaretter, alkohol mm. er lidt dyrere end i Danmark.