Attraktioner

Attraktioner

Attraktioner på Færøerne

Færøerne er meget mere end smuk natur. Du kan opleve øernes kulturelle rigdom på den festlige nationaldag eller på en af øernes populære musikfestivaler. Færøerne har en historie, der strækker sig tilbage til vikingetiden, som du ser i de gamle bygninger med græstage. Kulturen er også i maden. I de lokale restauranter bliver du budt på moderne nordisk mad baseret på de gode færøske råvarer og traditioner. 


Kulturelle oplevelser på Færøerne       

Din rejse til Færøerne byder på et væld af kulturelle oplevelser, alt efter hvad du synes er mest Interessant. Her har vi samlet nogen af de mest populære attraktioner fra øerne.


Færøernes kunstmuseum
Her er den største samling af færøsk kunst og billedkunst. Her er fantastiske billeder inspireret af livet og hverdagen på Færøerne. Især den verdensberømte Sámal Joenssen-Mikines er værd at beundre. Der er både klassisk og nutidig færøsk kunst, og der bliver løbende afholdt udstillinger og arrangementer på museet.    


G! Festival
I Bygden Gøta afholdes der hvert år i juli en legendarisk musikfestival på stranden. Der bliver lagt vægt på både mindre upcoming bands og mere etablerede kunstnere. Festivalen ligger i de perfekte omgivelser med udsigt over det færøske landskab.


Kikjubøur (Kirkeby)
En historisk bygd på sydenden af Streymoy, hvor du kan opleve en gammel kongsbondegård, en gammel trækirke og ruinerne fra den gamle katolske katedral kaldet Múrunin. 


Nordens Hus
Kulturhuset i udkanten af Torshavn er resultatet af en nordisk drøm om at skabe en institution der samler nordisk kultur. Bygningen er lys og velkommende. Du kan opleve traditionelle og moderne arrangementer i koncertsalen og se de løbende kunstudstillinger.   


Ólavsøka (Olaifest)
Den færøske nationaldag, der bliver fejret den 28. og 29, juli med en national fest i Torshavn. De traditionelle dragter med sølvknapper bliver fundet frem, og hele Torshavn bliver forvandlet til fest, dans og farver. Alle er velkomne.


Restaurant KOKS
er den mest eksklusive restaurant på Færøerne. Restauranten ligger på Hotel Føroyar med en smuk udsigt ud over Torshavn. Maden er fyldt med friske lokale råvarer, nytænkning og æstetik. Restaurant er et must hvis du vil have en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige.      


Tinganes
Den gamle bydel i Tórshavn, hvor det gamle lagting er blevet afholdt i mere en tusind år. Her vil du opleve de gamle smukke bygninger, der ligger tæt sammen, tingstedet på stenene for enden af næsset og historiens vingesus.