Atlantic Airways planlægger ny Airbus

Atlantic Airways og Airbus har indgået en foreløbig aftale om, at Atlantic Airways køber en Airbus 320 til levering i slutningen af 2016. Den endelige aftale bliver underskrevet i juni

 

Atlantic Airways planlægger at købe en ny flyver af typen Airbus 320. Det færøske flyselskab og den europæiske flyproducent, Airbus, har i denne forbindelse indgået en foreløbig aftale, en såkaldt memorandum of understanding, hvor parterne i første omgang har aftalt retningslinierne for købet af den nye flyver. Ifølge aftalen med Airbus bliver prisen ikke offentliggjort.

Airbus skal efter planen levere flyveren til Atlantic Airways i slutningen af 2016. Det er det stadig stigende behov på ruten mellem Færøerne og København, der får Atlantic Airways til at købe en større flyver, der primært skal indsættes på denne rute.

Airbus 320 tager 168 passagerer, og det er 24 mere end Airbus 319, der har plads til 144 rejsende. Atlantic Airways har i dag tre Airbus 319 i flåden, hvoraf selskabet ejer en flyver og leaser to. Kontrakterne på de to leasede fly udgår i september 2016, og planen er at forlænge den ene af disse kontrakter for at sikre nok flykapaciet, mens selskabet er i en overgangsperiode, hvor der købes ny flyver, og NORD-ruterne oparbejdes.

I første omgang har Atlantic Airways valgt at beflyve NORD-ruterne med Airbus 319 frem til efteråret 2016. Denne periode skal ses som en prøvetid på, hvorvidt der er grundlag for at anskaffe et mindre fly til NORD-ruterne. Undersøgelser omkring en ny flytype til NORD er fortsat igang.

Sammenfattende sigter Atlantic Airways inden for de kommende år efter en flyflåde, der består af en Airbus 320, en Airbus 319 samt et velegnet fly til NORD-ruterne.

Den nye flyver vil – ligesom de nuværende fly – være udstyret med Airbus’ avancerede navigationsteknologi, RNP AR 0,1, der hidtil har medført markant højere regularitet og dermed færre forsinkelser. Der er tale om en GPS-baseret teknologi, nu også kombineret med det almindelige ILS-system i lufhavne, som sammenlagt er et særdeles præcist instrument både ved indflyvinger og udflyvninger. 

Det færøske flyselskab har i første omgang tilpasset kombinationen af RNP AR 0,1 og ILS til Vágar Lufthavn, som dermed er den første lufthavn i verden, hvor denne metode bruges. Atlantic Airways’ Airbus-maskiner kan således f. eks. flyve lavere og i dårligere sigtbarhed ind til Vágar Lufthavn på Færøerne end tidligere. 

 

Med venlig hilsen

Atlantic Airways

  

Yderligere information fås hos Jørgen HolmeCEO tel. +298 21 37 20.


God Sommer for Atlantic Airways
01. sep 2015
Atlantic Airways har underskrevet aftale om Airbus 320
11. juni 2015
Jóhanna á Bergi CEO i Atlantic Airways
02. juni 2015
Atlantic Airways køber nye helikoptere
16. maj 2015
2014 godt år for Atlantic Airways
9. Apríl 2015
EuroBonus udvides og Súlan historie
27. februar 2015
Atlantic Airways flyver med Europas mest avancerede flyteknologi
27. januar 2015