Atlantic Airways køber nye helikoptere

Atlantic Airways har besluttet at købe to nye helikoptere af typen AW 139. Der er tale
om en betydelig opgradering af helikopterberedskabet og ruteflyvningen på Færøerne

 

Atlantic Airways udskifter helikopterflåden og køber to nye helikoptere af typen AW 139, som selskabet efter planen overtager i første halvdel af 2016.

De nye helikoptere skal afløse de to 20 år gamle Bell 412, som i dag indgår i helikopterberedskabet og ruteflyvningen mellem øerne. Der bliver tale om en markant opgradering af helikopterberedskabet og ruteflyvningen på Færøerne.

AW 139 helikopterne kan flyve helt ud til den færøske 200 sømils territorialgrænse,
hvor de kan arbejde i redningsaktioner i 30 minutter. Til sammenligning kan Bell 412 kun flyve ud på 127 sømil, hvor de kan arbejde i 30 minutter.

I nødsituationer og under sygetransport har AW 139 plads til to bårer, to besætnings-
medlemmer i kabinen og fire pårørende, mens Bell 412 har plads til en båre, to besætningsmedlemmer i kabinen og tre pårørende. I det hele taget er der langt mere plads til redningsarbejde ombord på de nye helikoptere.

AW 139 har en cruise hastighed på 260 km/t, og den højeste hastighed er 303 km/t.
Bell 412 har samme cruise hastighed og højeste hastighed – i begge tilfælde 195 km/t. 

AW 139 tager 15 passagerer, og Bell 412 har plads til ni passagerer. AW 139 er
udstyret med såkaldte ”super silent kabiner”. Støjniveauet ombord svarer således til støjniveauet ombord på et passagerfly, og derfor er det ikke nødvendigt med  høreværn, som er stærkt nødvendigt ombord på Bell 412.

De nye helikoptere er også udstyret med den avancerede RNP-teknologi, der bruges
ombord på Airbus flyene, og som gør det muligt at flyve lavere og i dårligere sigtbarhed end i dag.

Atlantic Airways har i flere omgange lejet AW 139 helikoptere ind til f. eks. flyvningen i
olieindustrien, og selskabet har derfor solidt kendskab til at håndtere AW 139.

Det er et stort fremskridt for helikoptertjenesten, da de gamle helikoptere nedgraderes i takt med, at stadig nye og strengere regler træder i kraft på området. Med AW 139 får vi moderne helikoptere til fremtiden, der opfylder alle relevante betingelser, siger Jørgen Holme, CEO i Atlantic Airways.

 

 

Med venlig hilsen

Atlantic Airways

  

Yderligere information fås hos Jørgen HolmeCEO tel. +298 21 37 20.


God Sommer for Atlantic Airways
01. sep 2015
Atlantic Airways har underskrevet aftale om Airbus 320
11. juni 2015
Jóhanna á Bergi CEO i Atlantic Airways
02. juni 2015
Atlantic Airways planlægger ny Airbus
30. april 2015
2014 godt år for Atlantic Airways
9. Apríl 2015
EuroBonus udvides og Súlan historie
27. februar 2015
Atlantic Airways flyver med Europas mest avancerede flyteknologi
27. januar 2015