Check-in

København: 
Det anbefales, at alle passagerer skal være checked-in senest 120 minutter før afgang i Terminal 3 i Københavns Lufthavn. Dette pga. mange passagerer og lange køer. Du kan nu springe køen over ved at checke-in på de opstillede self check-in automater i Terminal 3.

Rejsende med Flex billet eller Súlubonus Guldkort, kan benytte sig af "CPH Express Fast Track", som er en hurtigere vej igennem security control i Københavns Lufthavn.

Ski charter:
Der åbnes op for check-in 3 timer før afrejse. Check-in lukker 45 min før afrejse.

Se på www.cph.dk, hvor lang tid før afrejse Københavns Lufthavn anbefaler passagerer at møde.

Bemærk, at Københavns Lufthavn er en silent airport, hvilket betyder, at der ikke bliver kaldt ud til flyet før afgang, så det er nødvendigt at se på skærmene og følge med i hvilken gate flyet afgår fra. Atlantic Airways har forkortelsen f.x. RC455. 

"Go to gate" er første melding om, at man skal gå til den udgang, hvorfra ens fly afgår. "Boarding" betyder, at det haster med at komme til udgangen.

Vær opmærksom på, at der kan være langt at gå til gate, hvor du bedes være senest 20 minutter før afgang.


Billund: 

Det anbefales, at alle passagerer skal check-in 90 minutter før afgang i Billund Lufthavn. Check-in lukker 45 minutter før afgang, og check-in skal være gennemført inden den tid. Vi gør opmærksom på, at man kan check-in på Atlantic Airways´ fly ved self check-in automaterne i Billund Lufthavn.

Ski charter:
Der åbnes op for check-in 4 timer før afrejse. Check-in lukker 30 min før afrejse.
Det er også muligt at benytte check-in automaterne 4 timer før afrejse. Desuden kan der checkes-in hjemmefra 22 timer før afrejse på WEB check-in på www.bll.dk

Bemærk, at Billund er en silent airport. , hvilket betyder, at der ikke bliver kaldt ud til flyet før afgang, så det er nødvendigt at se på skærmene og følge med i hvilken gate flyet afgår fra. Atlantic Airways har forkortelsen f.x. RC471.

"Go to gate" er første melding om, at man skal gå til den udgang, hvorfra ens fly afgår. "Boarding" betyder, at det haster med at komme til udgangen.