Bagage

Hos Atlantic Airways må du medbringe bagage gratis, som vejer op til 23 kg plus et stk. håndbagage (maks 8 kg). Rejser du på ALTID, må du medbringe op til 46 kg bagage fordelt på to stykker bagage.

Pr. 01.januar 2017 er bagagereglerne følgende:

 Lavpris 1 stk á 23 kg
TIDLIG 1 stk á 23 kg
ALTID 2 stk á 23 kg
Barn 0-1 år 1 stk á 23 kg

 

Overvægt pr 01.januar 2017

Ekstra stk á 23 kg 249 DKK
Vægt 23,1 – 32 kg 199 DKK

 

Pakning af ind-checket bagage

Vi anbefaler at al bagage er tydeligt markeret med passagerens navn og telefonnummer.

Bagage skal være pakket således, at det kan tåle almindelig bagagehåndtering. Det vil sige at bagagen skal kunne tåle at komme i kontakt med anden bagage på et bagagebånd, samt når bagagen bliver lastet ind og ud af flyet.

Den rejsende er selv ansvarlig for at pakke sin ind-checkede bagage, så indholdet ikke bliver beskadiget. I henhold til Montreal Konventionen hæfter passageren selv for skade pådraget af flyselskabet, hvis der er tale om uansvarlig medbragt/emballeret bagage, fx hvis en flaske med væske i bagagen skulle gå i stykker og påføre skade på anden bagage.


Håndbagage

Maksimale mål: (55x40x25cm).  Vægt: 8 kg + en PC taske

Er mængden af håndbagage for stor i forhold til kapaciteten ombord, forbeholder vi os ret til at anbringe en del af bagagen i flyets lastrum. Overskydende eller for store stykker håndbagage kan fratages passagererne ved check-in, vejes, mærkes til passagerens destination og lastes med den øvrige bagage.

OBS: Medbring altid medicin i håndbagagen, så du ikke mangler den, hvis bagagen bliver forsinket.


Ind-checket baggage

Vi kan ikke acceptere bagage som vejer over 32 kg. Vægtbegrænsningen gælder ikke elektriske kørestole og visse andre typer af specialbagage, som ikke kan deles op. Eksempelvis dykkerudstyr, store musikinstrumenter eller levende dyr i lastrummet.


Uacceptabel bagage

Det er passagerens ansvar at sørge for at bagagen ikke indeholder nogle genstande som kan udsætte flyet, personer eller gods ombord på flyet for fare/skade, så som de genstande der er angivet som farligt gods i reglerne for International Air Transport Association – IATA.

NOTE: Passagerer er ansvarlige for at håndbagagen er rigtig pakket og ikke indeholder forbudte genstande.


Lithium-batterier

Atlantic Airways følger IATAs retningslinier for transport af lithium-batterier. 

Bemærk dog, at det af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tilladt at medtage Personal Movement Devices (PMD) med lithium-batterier (f.eks. hoverboards, solowheels, segway osv.). Disse skal sendes som fragt.

Det er ikke tilladt at anvende elektroniske cigaretter ombord på Atlantic Airways-fly. Disse skal forblive i håndbagagen under hele rejsen. Dette gælder også elektroniske piber og cigarer.


Indchecket bagage

Vi anbefaler at man ikke medbringer følgende genstande i den indchekede bagage, idet vi har begrænset erstatningsansvar i tilfælde af tab eller skader på indchecket bagage:

- Værdigenstande så som: penge, smykker/ædelstene, computer/computerudstyr, spillekonsoller, kamera/videokamera og mobiltelefon

- Skrøbelige genstande (herunder, men ikke begrænset til, glas/flasker)

- Let fordærvelige madvarer

- Briller/solbriller

- Nøgler

- Arbejdsdokumenter

- ID-papirer

- Medicin og medicinske attester


Barnevogn/klapvogn indcheckes som normalt

Rejser du med et barn kan du altid medbringe en barnevogn/klapvogn som indchecket bagage uden beregning.

Kan vognen deles i to, skal det altid gøres. Pak hver del i en plastpose eller en anden form for beskyttelse. Vi kan tilbyde særlige plastposer i FAE lufthavnen for 25DKK/stk. Husk, at kun barnevognen/klapvognen må opbevares i plastposerne.


Autostol til spædbørn (0-1 år)

Vil du medbringe en autostol ombord, så skal du bestille en børnebillet til dit spædbarn, og betaler derved samme pris som for et barn på 2-11 år. Autostolen kan enten være fremad- eller bagudrettet , og den fastgøres i sædet ved siden af dig. For at bestille et sæde til en autostol skal du kontakte kundeservice +298 341000

Vil du checke en autostol ind, er det uden beregning.


Cykel

Det bedste tips er at pakke din cykel i en cykeltaske/kuffert. Der kræves ingen registrering på forhånd! Rejser du uden en cykeltaske så drej styret en kvart omgang, afmontér pedalerne og luk luften ud af dækkene. Cyklen regnes som et stk. bagage.

El-cykler regnes for farligt gods, og må ikke medbringes.


Dykkerudstyr

Dykkerudstyr må indeholde en trykflaske (tom), et sæt med regulator og octopus, en vest, en dykkermaske, svømmefødder, en snorkel samt en lygte (lygte og batterier skal være adskilt fra hinanden). Dykkerudstyr regnes som et stk. bagage.


Fiskeudstyr

Fiskestænger skal placeres i et rør af slagfast materiale.Fiskeudstyr regnes som et stk. bagage.


Golftaske

Din golftaske må maks. indeholde 14 køller, 12 golfbolde og et par golfsko og regnes som et stk. Bagage.


Musikinstrumenter

Musikinstrumenter må medbringes i kabinen, hvis instrumentets mål ikke overstiger målene for håndbagage (55 x 40 x 23 cm) og maks. 8 kg.

- Hvis du ønsker at medbringe et musikinstrument, som er større end disse mål (max 140x46x30cm) i kabinen, skal der bookes et ekstra sæde til gældende billetpris, via vores kundeservice samtidig med bookning af din egen billet.

- Hvis du checker dit instrument ind, skal det være pakket i en hardcase, og det tæller som et stk. bagage.


Malerier og anden kunst

Malerier, der ikke er større end højst tilladte mål (55 x 40 x 25 cm), kan medbringes i kabinen. Større malerier skal pakkes godt, fordi de skal i lastrummet. Ved ankomst kommer de på bagagebåndet i ankomsthallen. Malerier, der skal i lastrummet, regnes som et stk. bagage.


Kørestol

Kørestole transporteres altid uden beregning hos Atlantic Airways. For at garantere at du får den hjælp, du behøver, beder vi dig registrere din kørestol ved bestillingen senest 48 timer før afrejse. 

 

Levende dyr (kun inden for Schengen)

Atlantic Airways accepterer levende dyr (kun hund og kat) til transport i lastrummet eller i kabinen under særlige betingelser. Rejsende med dyr skal checke ind minimum 1 time før afgang.

Atlantic Airways har ikke ansvaret for at dyr har alle nødvendige rejsedokumenter, så som indenrigs- og udenrigstilladelser, helseattest og andre nødvendige rejsedokumenter i forbindelse med dyrets indrejse eller gennemrejse i ethvert land. Passagerer er pålagt at betale enhver bøde eller ekstra omkostninger, der bliver påført flyselskabet i forbindelse med rejse med dyr.

Atlantic Airways anbefaler at alle passagerer, som skal rejse med hund/kat, tager kontakt med en dyrelæge for at sikre sig at dyret er i stand til at flyve. Atlantic Airways har ikke dyrelæge til stede i lufthavnene eller undervejs på rejsen.

Passagerer, som rejser med dyr, skal udfylde følgende formular. Den skal afleveres til check-in ved afrejse.

Non-Schengen: levende dyr til UK skal sendes som fragt.


Transport af dyr i kabinen

Mindre kæledyr (hund og kat) kan fragtes i kabinen under særlige betingelser. Dyr som kan transporteres i lastrummet, bliver ikke godkendt til transport i kabinen. Transport i kabinen er begrænset til 2 dyr pr. flyafgang . To dyr kan sendes i samme bur, hvis dyrene kender hinanden godt i forvejen. Dyret må fragtes i IATA-godkendte bure. Maksimal vægt for bur og dyr er 8 kilo med følgende dimensioner som maksimal størrelse 43x31x20 cm. Vi anbefaler en såkaldt "Sherpa bag" som er fleksibel i størrelse. Udvendige mål på denne kan overstige burstørrelse såfremt den kan komprimeres indenfor maksimum dimension, og dyret fortsat har tilstrækkelig med plads i buret. Sherpa bag kan købes hos flere dyrehandlere.

Dyr, der medbringes i kabinen, regnes som et stk. håndbagage.

Transport af dyr i lastrum

Denne type transport er begrænset til 2 dyr pr. flyafgang. To dyr kan sendes i samme bur, hvis dyrene kender hinanden godt i forvejen. Maksimum vægt er 14 kg per dyr, når de sendes i samme bur. Hvis de ikke opfylder disse krav skal dyrene transporteres i separate bure. Dyr (hund og kat) rejsende i lasterummet  skal være mindst 8 uger gamle.

OBS: Dyret skal opholde sig i buret fra check-in til afhentning i ankomstlufthavnen.

Bur til dyr i lasterum: Du skal selv sørge for et IATA-godkendt transportbur til dit kæledyr. Stålbur er ikke tilladt. Buret skal være lavet af et solidt materiale og desuden være vandtæt og rent. Buret skal være så stort, at dyret kan stå oprejst, vende sig rundt og ligge i en naturlig stilling. Vi anbefaler den rejsende at sikre døren til transportburet med plasticstrips før check-in. Ligeledes tjekke at buret ingen skader har. Bure som er skadet vil blive afvist ved check-in.

Maksimum dimensioner på buret er 150x70x70 cm (LxBxH). Vægtgrænsen på 32 kilo gælder ikke ved transport af dyr i lasterummet. Ejers mobilnummer skal være påført buret på et altid synligt sted.

INGEN HJUL. Hvis buret har hjul, skal disse tages af eller tapes fast, således at buret ikke kan køre frem og tilbage.

Dyr, som skal i lastrummet, regnes som et stk. indchecket bagage.


Ski

Skiudstyr skal pakkes solidt ind. Udstyret regnes som et stk. bagage.


Surfboard/kiteboard

Kiteboard med tilhørende sejl og andet udstyr skal pakkes ned i en taske. Udstyret regnes som et stk. bagage.


Vandski

Hver skitaske må indeholde ét par standardvandski, ét par slalomvandski eller ét wakeboard. Udstyret regnes som et stk. bagage.


Windsurfing/hangglider

Windsurfing-bræt, sejl og bom – maks en af hver – skal pakkes ned i en taske. Udstyret regnes som et stk. Bagage.


Våben

Skydevåben skal checkes ind, og det tilkommer altid en fast afgift på 200 DKK. I praksis skal passagerer meddele check-in personalet i lufthavnen, at de ønsker at checke våben ind som bagage.

Rejser du med våben og ammunition, skal du altid oplyse om følgende:

- At du har en gyldig våbentilladelse

- At våbnet ikke er ladt

- At våbnet om muligt er adskilt og hver del pakket i separate tasker, som du checker ind

- Ammunition betragtes som farligt gods og skal opbevares i originalemballage, som beskytter mod hårde stød

- Ammunitionen skal pakkes sammen med den vitale del af våbnet eller i en separat taske, som du checker ind. (Du må maks. medbringe 5 kg ammunition.)