_

Bagage

Her finder du en oversigt over alt det, der har med din bagage at gøre. Max. vægt, størrelse, specielle betingelser for barnevogne, hvad du gør, hvis din bagage ikke er kommet med flyet og meget mere. 

Tilladt bagage

Når du rejser med Atlantic Airways kan du gratis medbringe et stk. indchecket bagage, som vejer op til 23 kg plus et stk. håndbagage (max. 8 kg)

Rejser du på FLEX eller FLEX+, må du medbringe op til 46 kg bagage fordelt på to stykker bagage.

Bagageregler: 

VOKSEN

BØRN (2-11 ÅR)

INFANT (0-1 ÅR)

LAVPRIS

1 stk á 23 kg

1 stk á 23 kg

1 stk á 23 kg

FLEX

2 stk á 23 kg

2 stk á 23 kg

1 stk á 23 kg

FLEX+

2 stk á 23 kg

2 stk á 23 kg

1 stk á 23 kg

Overvægt:

1 ekstra stk. à 23 kg ved booking online op til tre timer inden afgang 

249 DKK

1 ekstra stk à 23 kg ved incheckning i lufthavnen 

350 DKK

Tung bagage 23,1 - 32 kg

+350 DKK

1 ekstra stk à 23 kg ved indcheckning i lufthavnen 

500 DKK (New York)

Tung bagage 23,1 - 32 kg

+400 DKK (New York) 

1 ekstra stk à 23 kg ved booking online op til tre timer inden afgang

399 DKK (New York) 

Håndbagage

Maksimale mål: (55x40x25cm). Vægt: 8 kg + en PC taske

Er mængden af håndbagage for stor i forhold til kapaciteten ombord, forbeholder vi os ret til at anbringe en del af bagagen i flyets lastrum. Overskydende eller for store stykker håndbagage kan fratages passagererne ved check-in, vejes, mærkes til passagerens destination og checkes ind sammen med den øvrige bagage.

Læs dette, inden du skal til at pakke din håndbagage:

Beholdere, tuber, dåser og lignende kan max. indholde 100 ml. hver. Du kan i alt medbringe 1 liter væske eller lignende med i håndbagage.

Alle beholdere og lignende skal være pakket i én gennemsigtig, 1 liters pose, som kan åbnes og lukkes.

Væsker omfatter f.eks. gelé, make-up, parfume, tandpasta, vand, barberskum osv. Hvis du er i tvivl, kan du spørge i lufthavnen inden afgang.

Du har lov til at medbringe medicin i beholdere større end 100 ml., som du har brug for på flyrejsen. Vi anbefaler dog, at du medbringer en lægeerklæring, som bekræfter, at du har brug for medicinen.

Mad/væske til babyer og diætmad kan også medbringes.

Medbring altid medicin i håndbagagen, så du ikke mangler den, hvis uheldet er ude, og bagagen bliver forsinket.

OBS: Babymad/væske, diætmad og medicin skal også pakkes i de gennemsigtige 1 liters poser, som kan åbnes og lukkes. Du kan opleve, at væskerne bliver udtaget til supplerende kontrol.

Pakning af indchecket bagage

Vi anbefaler at al bagage er tydeligt markeret med passagerens navn og telefonnummer.

Bagage skal være pakket således, at det kan tåle almindelig bagagehåndtering. Det vil sige at bagagen skal kunne tåle at komme i kontakt med anden bagage på et bagagebånd, samt at blive lastet ind og ud af flyet.

Den rejsende er selv ansvarlig for at pakke sin ind-checkede bagage, så indholdet ikke bliver beskadiget. I henhold til Montreal Konventionen hæfter passageren selv for skade pådraget af flyselskabet, hvis der er tale om uansvarlig medbragt/emballeret bagage, f.eks. hvis en flaske med væske i bagagen skulle gå i stykker og påføre skade på anden bagage.

Ind-checket bagage

Vi accepterer ikke bagage som vejer over 32 kg. Vægtbegrænsningen gælder ikke elektriske kørestole og visse andre typer af specialbagage, som ikke kan deles op. Eksempelvis dykkerudstyr, store musikinstrumenter eller levende dyr i lastrummet.

Vi anbefaler, at man ikke medbringer følgende genstande i den indchekede bagage, idet vi har begrænset erstatningsansvar i tilfælde af tab eller skader på indchecket bagage:

Skrøbelige genstande:

Værdigenstande så som: penge, smykker/ædelstene, computer/computerudstyr, spillekonsoller, kamera/videokamera og mobiltelefon

Skrøbelige genstande (herunder, men ikke begrænset til, glas/flasker)

Let fordærvelige madvarer

Briller/solbriller

Nøgler

Arbejdsdokumenter

ID-papirer

Medicin og medicinske attester

Uacceptabel bagage

Det er passagerens ansvar at sørge for, at bagagen ikke indeholder nogle genstande som kan udsætte flyet, personer eller gods ombord på flyet for fare/skade, så som de genstande, der er angivet som farligt gods i reglerne for International Air Transport Association – IATA.

NOTE: Passagerer er ansvarlige for at håndbagagen er rigtig pakket og ikke indeholder forbudte genstande.

Lithium-batterier

Atlantic Airways følger IATAs retningslinier for transport af lithium-batterier.

Bemærk dog, at det af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tilladt at medtage Personal Movement Devices (PMD) med lithium-batterier (f.eks. hoverboards, solowheels, segway osv.). Disse skal sendes som fragt.

Det er ikke tilladt at anvende elektroniske cigaretter ombord på Atlantic Airways-fly. Disse skal forblive i håndbagagen under hele rejsen. Dette gælder også elektroniske piber og cigarer.

Barnevogn/klapvogn

Rejser du med et barn, kan du altid medbringe en barnevogn/klapvogn som indchecket bagage uden beregning.

Kan vognen deles i to, skal det altid gøres. Pak hver del i en plastpose eller en anden form for beskyttelse. Vi kan tilbyde særlige plastposer i FAE lufthavnen for 40DKK/stk.

Husk, at det kun er barnevognen/klapvognen, som skal opbevares i plastposerne.

Autostol til spædbørn (0-1 år)

Vil du medbringe en autostol ombord, skal du bestille en børnebillet til dit spædbarn, og betaler derved samme pris som for et barn på 2-11 år. Autostolen kan enten være fremad- eller bagudrettet , og den fastgøres i sædet ved siden af dig. For at bestille et sæde til en autostol skal du kontakte Kundeservice +298 34 10 00.

Vil du checke en autostol ind, er det uden beregning.

Cykel

Det bedste tips er at pakke din cykel i en cykeltaske/kuffert. Der kræves ingen registrering på forhånd! Rejser du uden en cykeltaske, så drej styret en kvart omgang, afmontér pedalerne og luk luften ud af dækkene. Cyklen regnes som et stk. bagage.

El-cykler regnes for farligt gods og må ikke medbringes.

Special bagage 

Her finder du information om div. special bagage

Dykkerudstyr

Dykkerudstyr må indeholde en trykflaske (tom), et sæt med regulator og octopus, en vest, en dykkermaske, svømmefødder, en snorkel samt en lygte (lygte og batterier skal være adskilt fra hinanden). Dykkerudstyr regnes som et stk. bagage.

Fiskeudstyr

Fiskestænger skal placeres i et rør af slagfast materiale. Fiskeudstyr regnes som et stk. bagage.

Golftaske

Din golftaske må max. indeholde 14 køller, 12 golfbolde og et par golfsko og regnes som et stk. bagage.

Musikinstrumenter

Musikinstrumenter må medbringes i kabinen, hvis instrumentets mål ikke overstiger målene for håndbagage (55 x 40 x 23 cm) og max. 8 kg.

Hvis du ønsker at medbringe et musikinstrument, som er større end disse mål (max 140x46x30cm) i kabinen, skal der bookes et ekstra sæde til gældende billetpris, via vores Kundeservice samtidig med bookning af din egen billet.

Hvis du checker dit instrument ind, skal det være pakket i en hardcase, og det tæller som et stk. bagage.

Malerier og anden kunst

Malerier, der ikke er større end højst tilladte mål (55 x 40 x 25 cm), kan medbringes i kabinen. Større malerier skal pakkes godt ind, fordi de skal i lastrummet. Ved ankomst kommer de på bagagebåndet i ankomsthallen. Malerier, der skal i lastrummet, regnes som et stk. bagage.

Ski

Skiudstyr skal pakkes solidt ind. Udstyret regnes som et stk. bagage.

Surfboard/kiteboard

Kiteboard med tilhørende sejl og andet udstyr skal pakkes ned i en taske. Udstyret regnes som et stk. bagage.

Vandski

Hver skitaske må indeholde ét par standard vandski, ét par slalomvandski eller ét wakeboard. Udstyret regnes som et stk. bagage.

Windsurfing/hangglider

Windsurfing-bræt, sejl og bom – max. en af hver – skal pakkes ned i en taske. Udstyret regnes som et stk. bagage.

Import og eksport af planter, frø og planteprodukter

Landbrugsstyrelsen har ansvaret for grænsekontrol af levende planter, frø og plantevarer. Venligst læs mere HER.

Kørestole

Kørestole transporteres altid uden beregning hos Atlantic Airways. For at garantere, at du får den hjælp, du behøver, beder vi dig registrere din kørestol ved bestillingen eller senest 48 timer før afrejse.

Find mere information om at rejse med nedsat mobilitet HER.

Levende dyr (kun indenfor Schengen)

Atlantic Airways accepterer levende dyr (kun hund og kat) til transport i lastrummet eller i kabinen under særlige betingelser. Rejsende med dyr skal checke ind minimum en time inden afgang.

Atlantic Airways har ikke ansvaret for, at dyr har alle nødvendige rejsedokumenter, så som indenrigs- og udenrigstilladelser, sundhedsattest og andre nødvendige rejsedokumenter i forbindelse med dyrets indrejse eller gennemrejse i ethvert land. Passagerer er pålagt at betale enhver bøde eller ekstra omkostninger, der bliver påført flyselskabet i forbindelse med rejse med dyr.

Atlantic Airways anbefaler, at alle passagerer, som skal rejse med hund/kat, tager kontakt med en dyrelæge for at sikre sig at dyret er i stand til at flyve. Atlantic Airways har ikke dyrelæge til stede i lufthavnene eller undervejs på rejsen.

Passagerer, som rejser med dyr, skal udfylde følgende FORMULAR. Den skal afleveres til check-in ved afrejse.

Non-Schengen: levende dyr til UK skal sendes som fragt.

Det koster DKK 199 at medbringe et dyr med i kabinen og DKK 399 at medbringe et dyr i lastrummet. 

Bemærk venligst! Hvis du rejser med dyr i lasterummet eller kabinen, er det nødvendigt at bestille plads senest 48 timer inden afrejse. Det skal bestilles dér, hvor du har købt din billet. Hvis du har købt din billet på Atlantic Airways' hjemmeside, kan du bestille plads ved at ringe til os på +298 34 10 00 eller skrive til [email protected]

Transport af dyr i kabinen

Mindre kæledyr (hund og kat) kan fragtes i kabinen under særlige betingelser. Dyr som kan transporteres i lastrummet, bliver ikke godkendt til transport i kabinen.

Transport i kabinen er begrænset til 2 dyr pr. flyafgang . To dyr kan sendes i samme bur, hvis dyrene kender hinanden godt i forvejen. Dyret må fragtes i IATA-godkendte bure. Maksimal vægt for bur og dyr er 8 kg med følgende dimensioner som maksimal størrelse 40x25x23 cm.

Vi anbefaler en såkaldt "Sherpa bag", som er fleksibel i størrelse. Udvendige mål på denne kan overstige burstørrelse, såfremt den kan komprimeres indenfor maksimum dimension, og dyret fortsat har tilstrækkelig plads i buret. Sherpa bag kan købes hos flere dyrehandlere.

Dyr, der medbringes i kabinen, regnes som et stk. håndbagage.

Det koster DKK 199 at medbringe et dyr med i kabinen og DKK 399 at medbringe et dyr i lastrummet.

Bemærk venligst! Hvis du rejser med dyr i lastrummet eller kabinen, er det nødvendigt at bestille plads senest 48 timer inden afrejse. Det skal gøres dér, hvor du har købt din billet. Hvis du har købt din billet på Atlantic Airways' hjemmeside, kan du bestille plads ved at ringe til os på +298 34 10 00 eller skrive til [email protected]

Transport af dyr i lastrum

Denne type transport er begrænset til 2 dyr pr. flyafgang. To dyr kan sendes i samme bur, hvis dyrene kender hinanden godt i forvejen. Maksimum vægt er 14 kg per dyr, når de sendes i samme bur. Hvis de ikke opfylder disse krav skal dyrene transporteres i separate bure. Dyr (hund og kat) rejsende i lasterummet skal være mindst 8 uger gamle.

OBS: Dyret skal opholde sig i buret fra check-in til afhentning i ankomstlufthavnen.

Bur til dyr i lasterum: Du skal selv sørge for et IATA-godkendt transportbur til dit kæledyr. Stålbur er ikke tilladt. Buret skal være lavet af et solidt materiale og desuden være vandtæt og rent. Buret skal være så stort, at dyret kan stå oprejst, vende sig rundt og ligge i en naturlig stilling. Vi anbefaler den rejsende at sikre døren til transportburet med plasticstrips inden check-in. Ligeledes anbefaler vi at sikre, at buret ingen skader har. Bure som er beskadiget vil blive afvist ved check-in.

Maksimum dimensioner på buret er 150x90x90 cm (LxBxH). Vægtgrænsen på 32 kg gælder ikke ved transport af dyr i lasterummet. Ejers mobilnummer skal være påført buret på et altid synligt sted.

INGEN HJUL. Hvis buret har hjul, skal disse tages af eller tapes fast, således at buret ikke kan køre frem og tilbage.

Dyr, som skal i lastrummet, regnes som et stk. indchecket bagage.

Det koster DKK 199 at medbringe et dyr med i kabinen og DKK 399 at medbringe et dyr i lastrummet.

Bemærk venligst! Hvis du rejser med dyr i lastrummet eller kabinen, er det nødvendigt at bestille plads senest 48 timer inden afrejse. Det skal gøres dér, hvor du har købt din billet. Hvis du har købt din billet på Atlantic Airways' hjemmeside, kan du bestille plads ved at ringe til os på +298 34 10 00 eller skrive til [email protected]

Våben

Rejser du med skydevåben skal du informere om dette ved køb af rejse. Passagerer skal meddele check-in personalet i lufthavnen, at de ønsker at checke våben ind som bagage, og transporten skal bekræftes af Atlantic Airways. 

Der tilkommer en afgift på DKK 249 pr. vej for transport af skydevåben.

Rejser du med våben og ammunition, skal du altid oplyse om følgende:

At du har en gyldig våbentilladelse

At våbnet ikke er ladt

At våbnet om muligt er adskilt og hver del pakket i separate tasker, som du checker ind

Ammunition betragtes som farligt gods og skal opbevares i originalemballage, som beskytter mod hårde stød

Ammunitionen skal pakkes sammen med den vitale del af våbnet eller i en separat taske, som du checker ind. (Du må maks. medbringe 5 kg ammunition.)

Mad

Privat import af mad til Danmark og EU.

Reglerne vedrørende privat import af fødevarer til Danmark og resten af EU blev i 2004 strengere.

På Veterinær- og Fødevarestyrelsens hjemmeside under "Private Import of Food" finder du reglerne for indførsel af mad til Danmark og EU.

Fisk og fiskevarer, herunder f.eks. tørret og fermenteret fisk: ubegrænset mængde.
Lam, oksekød og andre fødevarer: max. 5 kg.

Færøske borgere må ikke importere eller sende færøske kødprodukter til andre EU-lande ud over Danmark. Vi anbefaler, at du kontakter myndighederne i det land, som du planlægger at importere eller sende mad, om regler og betingelser.

Bagageservice

 

Savnet eller beskadiget bagage.
Savner du din bagage, eller er den beskadiget undervejs, er det vigtigt, at dette rapporteres hos bagageservice i ankomstlufthavnen og INDENFOR 7 dage efter ankomst.

Efterlysning
Hvis bagagen er blevet væk, vil den blive efterlyst. Efterlysningen har et referenceummer. Dette nummer får du fra Atlantic Airways, når du foretager efterlysningen. Referencenummeret bliver udleveret med det samme via mail, eller du kan få det ved at ringe til Atlantic Airways på +298 34 10 00.

Følg mistet bagage
Du kan følge statusen på din mistede bagage ved at klikke på knappen nedenfor (Link åbner i nyt vindue)

OBS: Referencenummeret skal skrives i "file reference", efternavn skal skrives i "navn". Derefter skal du klikke på "submit".

Bagage/genstande glemt ombord
Kontakt os på telefon  +298 34 10 00 eller send en e-mail til [email protected] og forklar grundigt, hvad du har glemt, hvornår du glemte det, og hvilket nummer flyet havde.